HANDELS-
BETINGELSER
OG VILKÅR

GENERELLE OPLYSNINGER

Kazoom P/S
Energivej 33
4690 Haslev
CVR-nr.: 36058552
Telefon: +45 28 20 80 00
E-mailadresse: kazoom@kazoom.dk

1. AFTALENS INDGÅELSE

a. Disse betingelser er gældende for aftaler mellem Kazoom P/S [Kazoom] en del af Fibia P/S, CVR 36058552, og en privatperson over 18 år [Kunden] om et abonnement på internetforbindelse leveret via fiber.

b. Aftalen indgås ved, at Kunden afgiver en ordre og modtager en ordrebekræftelse pr. e-mail, som bekræfter leveringsadressen, valg af produkter og kontaktinformationer.

c. Kommunikation mellem Kazoom og Kunden foregår via e-mail og sms og det er derfor et krav, at kunden har en aktiv e-mailadresse og et aktivt mobilabonnement. Kunden skal informere Kazoom ved skift af e-mailadresse eller mobiltelefonnummer.

d. Kazoom kan anvende sms til kommunikation om driftsforstyrrelser der kan påvirke Kundens leverance. Kunden kan til enhver tid frabede sig at få tilsendt driftsmeddelelser via sms.

e. Ordrebekræftelse, disse handelsbetingelser og tilslutningsaftale (se pkt. 16) udgør abonnementsaftalen mellem Kazoom og Kunden.

f. Denne aftale omhandler en internetforbindelse i området hvor Fibia P/S er Netejeren.

2. FORTRYDELSESRET

a. Der er 14 dages fortrydelsesret fra Kunden modtager ordrebekræftelsen. Kunden kan fortryde pr. e-mail eller ved anvendelse af fortrydelsesformularen som er vedhæftet i disse abonnementsbetingelser eller udfyldes her.

b. Kazoom tilbagebetaler udestående, som Kunden måtte have betalt forud for perioden efter aftalens ophør.

c. Hvis det er aftalt, at levering af internetforbindelsen kan påbegyndes og er påbegyndt inden fortrydelsesfristen er udløbet, skal abonnenten betale for tjenesten, der er leveret, indtil det tidspunkt, hvor abonnenten informerede fibernetselskabet om udøvelse af fortrydelsesretten.

3. AFTALENS IKRAFTTRÆDEN OG OPHØR

a. Når kunden har bestilt den eller de ønskede tjenester og har modtaget ordrebekræftelsen, foreligger der en bindende aftale mellem abonnenten og Kazoom.

b. Der er ingen bindingsperiode på internet fra Kazoom, og aftalen kan opsiges af Kunden med 1 måneds varsel via selvbetjeningen ‘MIT KAZOOM’.

c. Kazoom kan til enhver tid skriftligt opsige abonnementsaftalen helt eller delvist med et varsel på en måned. Kazoom kan opsige abonnementsaftalen uden varsel, hvis kundens forbindelse til de leverede tjenester er afbrudt som følge af kundens misligholdelse.

4. OVERDRAGELSE

a. Kunden er ikke berettiget til at overdrage sine rettigheder og/eller forpligtelser i henhold til abonnementsaftalen til en tredjemand.

b. Kazoom er til enhver tid berettiget til at overdrage Kazooms rettigheder og forpligtelser i medfør af nærværende abonnementsaftale til tredjemand uden samtykke fra kunden.

5. LEVERING FRA KAZOOM

a. Kazoom skal i aftaleperioden levere de produkter, som Kunden har valgt og som fremgår af ordrebekræftelsen.

b. Leveringstiden afhænger af
i. om kunden allerede har anvendelig Fiberboks installeret  
ii. om kunden skal have udført ny installation eller  
iii. om kunden skal have udskiftet nuværende Fiberboks.

Tidligste leveringsdato oplyses ifm. bestilling. Endeligleveringsdato oplyses i Ordrebekræftelse.

c. Hvis der er forhold, som forhindrer Kazoom i at levere produktet som en standardløsning, kan Kazoom bortfalde aftalen, og Kazoom kan undlade at gennemføre levering.

d. Kazoom kan løbende ændre på produktets sammensætning.

e. Væsentlige ændringer i produktets sammensætning eller Handelsbetingelser og Vilkår, varsles mindst 30 dage før de træder i kraft.

f. Kazooms leveringspligt ophører såfremt Kunden misligholder aftalen i væsentlig grad, eksempelvis ved ikke at opfylde sin betalingsforpligtelse.

g. Kazoom kan levere fiber til udvalgte adresser.

h. Hvis der skal etableres ny fiber ind til leveringsadressen, vil Kunden blive kontaktet af tekniker fra netejerens leverandør, som laver aftale med Kunden om, hvor fiberboksen monteres og eventuel hvor og hvordan Fiber skydes eller graves ind til huset. Normalt sker det på den facade, der er nærmest vejen. Hvis der aftales en placering, som medfører yderligere omkostninger til gravning, kabeltræk eller andet, bliver Kunden opkrævet separat for de ekstra omkostninger, som oplyses af netejer. Opkrævningen sker til netejeren.

i. Ved etablering af Kazoom Fiber kan det blive nødvendigt med ét eller flere teknikerbesøg. Kunden og en Tekniker fra netejerens leverandør aftaler tidspunkt for teknikerbesøg.

j. Kunden skal sikre, at teknikeren har adgang til leveringsadressen. Hvis Kunden ikke kan garantere adgang til leveringsadressen, skal Netejerens leverandør have besked minimum 3 arbejdsdage før teknikerbesøget. Hvis teknikeren går forgæves, eller hvis Kunden giver for sen besked til Netejerens leverandør, om at Kunden, eller kundens stedfortræder, ikke kan være på leveringsadressen i det angivne tidsrum, har Netejer ret til at fakturere for et forgæves teknikerbesøg efter den til enhver tid gældende prisliste som findes her.

k. Hvis Kunden ikke kan sikre adgang for tekniker på leveringsadressen på et tidspunkt aftalt med Netejerens leverandør, betragtes det som væsentlig misligholdelse af aftalen.

l. Kunden er ansvarlig for at sikre, at der er strømudtag til at forsyne fiberboksen.

m. Kunden skal selv sørge for at udbedre eventuelle kosmetiske reparationer, som er nødvendige som følge af etablering af Kazoom Fiber.

n. Kazoom må ikke anvendes i Erhvervsmæssig øjemed. Anvendes Kazoom i Erhvervsmæssig øjemed betragtes dette som en væsentlig misligholdelse af aftalen og vil medføre en ophævelse af aftalen.

o. Vilkår for etablering og drift af kundens fiberforbindelse, fremgår af en aftale benævnt en tilslutningsaftale indgået mellem kunden og Kazoom. Tilslutningsaftale kan findes på her.

6. KAZOOMS PRISER

a. Den aftalte pris fremgår af ordrebekræftelsen. Se altid opdaterede priser på kazoom.dk/priser.

b. Kazoom kan løbende ændre sine priser og alle prisændringer varsles mindst 30 dage før de træder i kraft.

7. FAKTURERING OG BETALING

a. Kunden skal anvende og betale sin regning med automatisk MobilePay.

b. Alle beløb er i DKK. Danske kroner og er inkl. moms.

c. Kazoom bruger en godkendt betalingsserver, der krypterer alle dine kortoplysninger med SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at man ikke kan aflæse dine informationer.

d. Første regning
i. Første betaling trækkes automatisk den dag din forbindelse bliver aktiv.
ii. Første betaling indeholder perioden fra første dag forbindelsen er aktiv og resten af den første måned, samt hele den efterfølgende måned og opstartsgebyr. Fx hvis forbindelsen bliver aktiveret den 15. marts, betales der for 15. marts til 31. marts, samt april måned og et opstartsgebyr. Anden betaling er således den 1. maj og dækker maj måned.
iii. Er det muligt at trække pengene, modtager Kunden en kvittering pr. e-mail.
iv. Er det ikke muligt at trække pengene, modtager Kunden en besked om manglende betaling pr. e-mail. (1. rykkerskrivelse)

Kunden har herefter 10 hverdage til at indtaste betalingsoplysninger i ‘MIT KAZOOM’, således at betalingen kan trækkes automatisk og spærring af forbindelsen derved undgås.

e. Efterfølgende regninger
i. Efter første betaling, betales der forud hver den 1. i månedenEksempelvis trækkes Kunden d. 1. marts for perioden 1. marts til 31. marts. Eksempelvis trækkes Kunden d. 1. marts for perioden 1. marts til 31. marts.
ii. Er det muligt at trække pengene, modtager Kunden en kvittering pr. e-mail.
iv. Er det ikke muligt at trække pengene, modtager Kunden en besked om manglende betaling pr. e-mail. (1. rykkerskrivelse)

Kunden har herefter 10 hverdage til at indtaste korrekte betalingsoplysninger i ‘MIT KAZOOM’, således at betalingen kan trækkes automatisk og at spærring af forbindelsen derved undgås.

f. Netejer kan fakturere kunden direkte for installations- og fejlretningsgebyrer. Se altid opdaterede priser på kazoom.dk/priser.

g. Kundens manglende betaling
i. Såfremt Kunden ikke betaler i overensstemmelse med aftalevilkårenes punkt 7.d og 7.e, fremsender Kazoom en rykker for den manglende betaling til Kunden. Rykkerskrivelsen sendes på e-mail og umiddelbart efter, Kazoom har forsøgt opkrævning af betaling. Kunden har herefter 10 hverdage til at indtaste korrekte betalingsoplysninger i ‘MIT KAZOOM’ således at betalingen kan trækkes automatisk og at spærring af forbindelsen derved undgås.
ii. Såfremt automatisk betaling ikke har været muligt senest efter 10 dage fra rykkerskrivelse, har Kazoom ret til at lukke Kundens forbindelse, indtil det skyldige beløb er betalt, samt opkræve gebyr for genåbning. Gebyr kan ses på kazoom.dk/priser.

h. Hvis kunden ikke betaler i overensstemmelse med rykkeren.
i. Kazoom kan lade tredjemand varetage inddrivelsen af det skyldige beløb.
ii. Ved forsinket betaling kan Kazoom eller den bemyndigede tredjemand kræve betaling af morarenter og andre gebyrer i overensstemmelse med gældende ret.

i. Kundens manglende betaling jf. Punkt 7.f, betragtes ikke som en opsigelse af Aftalen, men som en væsentlig misligholdelse af Aftalen. Hvis Kunden misligholder Aftalen, har Kazoom ret til at hæve Aftalen.

8. FLYTNING

a. Ved flytning til ny adresse kan Kunden medflytte abonnement, såfremt det er muligt at levere på den nye adresse.

b. Ved flytning opkræves Kunden et flyttegebyr i henhold til gældende prisliste, som findes på kazoom.dk/priser.

c. Der kan under flytningen opstå en periode uden internetforbindelse. For at minimere risikoen for nedetid af forbindelsen, bør Kunden melde flytning af sit abonnement, lige så snart der er underskrevet kontrakt for den nye adresse.

9. UDSTYR

a. Fiberboksen, som fastmonteres på væggen, opsættes og ejes af Netejer.

b. Ved aftalens ophør må fiberboksen ikke nedtages.

c. Kazoom leverer ikke yderligere udstyr til Kunden og ved ophør af abonnement, skal der ikke sendes udstyr retur til Kazoom.

10. ERSTATNINGSANSVAR

a. Kunden er erstatningsansvarlig i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler for skader på udstyr og installationer på leveringsadressen, som er forvoldt af Kunden, eller nogen som Kunden har ansvar for. Kunden har ansvar for udstyr og installationer på leveringsadressen, når det gælder tyveri, bortkomst, overgravning og hændelige skader, fx brandskader, vandskader, lynskader som følge af overspænding i nettet og direkte lynnedslag.

b. Kazoom er ikke erstatningsansvarlig for direkte eller indirekte tab opstået som følge af forstyrrelser eller afbrydelser af tjenester.

c. Kazoom er ikke erstatningsansvarlig for tab af data eller økonomiske tab forsaget af download af virus, malware, andre skadelige programmer eller andre former for cyberangreb, samt tilslutning af fremmed udstyr, som medfører skader på net eller installationer.

d. Kazoom er ikke erstatningsansvarlig for tab af data eller økonomiske tab forsaget af en opsigelse grundet kundens misligholdelse af kontrakten.

11. PERSONDATAPOLITIK

Vi tager beskyttelsen af dine personoplysninger alvorligt. I dette afsnit beskrives overordnet, hvordan vi behandler dine personoplysninger, og hvilke rettigheder, du har.

Du kan læse den fulde persondatapolitik her, herunder hvordan du kan gøre dine rettigheder gældende.

Du accepterer, at dine personoplysninger vil blive behandlet i overensstemmelse med denne persondatapolitik. Behandling af dine personoplysninger er blandt andet nødvendig for, at vi kan levere de ydelser, du har bestilt hos os, besvare dine henvendelser, administrere din deltagelse i vores konkurrencer, og sende dig nyhedsmails (såfremt du har samtykket hertil).

DEN DATAANSVARLIGE

Vi er dataansvarlige i henhold til gældende databeskyttelseslovgivning, herunder Databeskyttelsesloven (”DBL”) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 (”GDPR”).

Vi er ansvarlige for de data du deler med os i forbindelse med brugen af vores hjemmeside, overdragelsen af dine persondata til Netejer til blandt andet aftaleindgåelse med dig, kunde support og fejlfinding, fakturering, den praktiske håndtering og levering af fibernet.

Vi er også dataansvarlige for markedsføring i relation til alle vores produkter og services, herunder men ikke begrænset til indhentelse og administration af samtykker til udsendelse af nyhedsbreve eller anden teknologi, der gør at vi kan præsentere vores ydelser for dig.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til denne persondatapolitik, kan du kontakte os på:

Kazoom P/S
CVR-nummer: 36058552
Energivej 33
4690 Haslev
Danmark
Att.: DPO
E-mail: kundeservice@kazoom.dk
Telefonnummer: +45 28 20 80 00

I dette afsnit beskrives, hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du besøger vores hjemmeside www.Kazoom.dk, når du abonnerer på og bruger vores produkter, herunder fibernet og andre produkter og ydelser i vores sortiment, samt hvordan vi indsamler og behandler dine personoplysninger ifm. rekruttering, besøg på vores fysiske adresser og når du som leverandør og samarbejdspartner er i kontakt med os.

Vi indsamler de personoplysninger, du giver os, når du indtaster din adresse for at tjekke om du kan få Kazoom fibernet, køber og bruger vores produkter eller services, opretter en brugerkonto, udfylder en webformular, deltager i chatsamtaler m.m.

Derudover indsamler vi automatisk visse personoplysninger om din brug af vores hjemmesider via cookies, herunder IP-adresser, browsertype og hvilke sider, du har besøgt, samt om din brug af vores applikationer via eksempelvis IP- og MAC-adresser, hvis du har samtykket hertil. Det gør vi for, at vi kan udarbejde statistik og analyse, der sætter os i stand til at forbedre din kundeoplevelse og vores produkter og services, samt vores hjemmeside.

Du kan læse vores fulde persondatapolitik her mere om vores brug af cookies her, herunder hvordan du kan framelde dig vores personligt tilpassede annonceringsprogram.

Nedenfor har vi opdelt vores behandling af dine personoplysninger i de formål, vi behandler dine personoplysninger til, herunder hvilke typer af personoplysninger, vi behandler i den forbindelse og på hvilket retligt grundlag det sker via henvisninger til GDPR.

a. Levering af vores produkter eller services til dig
Vi behandler dine personoplysninger for at kunne levere vores produkter eller services til dig eller for at videregive din ordre til vores samarbejdspartnere med henblik på levering og fakturering evt. tilbagebetaling af tilgodehavende samt for at kommunikere med dig forud for eller under dit kundeforhold med os. Det er vores samarbejdspartnere, der sørger for leverancen af blandt andet fibernet ind til din adresse og levering af internet.


b. Markedsføring, herunder profilering
Hvis du har givet os dit samtykke til, at vi må sende dig markedsføring, behandler vi følgende oplysninger om dig for at kommunikere med dig om særlige tilbud og produktnyheder samt foretage profilering, så vi bedre kan målrette markedsføringen til dig og dine præferencer, så det indhold du ser, bliver mere relevant. Vi behandler de personoplysninger, du giver os i forbindelse med din deltagelse i vores konkurrencer med det formål at kommunikere med dig samt for at kunne sende dig eventuelle gevinster.

c. Deltagelse i konkurrencer
Vi behandler de personoplysninger, du giver os i forbindelse med din deltagelse i vores konkurrencer med det formål at kommunikere med dig samt for at kunne sende dig eventuelle gevinster.

d. Retlige forpligtelser og rettigheder
Vi behandler følgende personoplysninger om dig med det formål at opfylde vores retlige forpligtelser i henhold til bogføringslovens bestemmelser om opbevaring af regnskabsmateriale:

e. Forbedring af din kundeoplevelse og vores produkter og services
Vi behandler de personoplysninger, du giver os i forbindelse med din deltagelse i vores spørgeskemaer og tilfredshedsmålinger med det formål at forbedre din kundeoplevelse og vores produkter og services og i øvrigt yde kundesupport og fejlretning.

f. Rekruttering
Vi behandler de personoplysninger, du giver os i forbindelse med rekruttering og din ansøgning af en stilling hos os, opfordret eller uopfordret.

g. Gæster og besøgende på vores adresser
Vi behandler personoplysninger i forbindelse med dit besøg på vores adresser af sikkerhedsmæssige årsager.

h. Overførsel af dine personoplysninger til tredjeparter
Dine personoplysninger vil i det omfang det er relevant blive videregivet til følgende kategorier af modtagere:

i. koncernforbundne selskaber, herunder Fibia P/S
ii. vores samarbejdspartnere og Netejere, herunder Aura A/S
iii. serviceudbydere, herunder eksempelvis hosting-udbydere, tredjeparter som yder IT-support eller markedsføringsaktiviteter, udbydere af analyseværktøjer og udbydere af CRM-systemer
iv. rådgivereoffentlige
v. myndigheder i det omfang, det er påkrævet i henhold til lov eller retskendelse, eller hvor det er nødvendigt for at fastslå, udøve eller forsvare vores juridiske rettigheder
vi. andre tredjeparter, hvis du samtykker hertil, eller hvis de er involveret i en fusion eller opkøb der involverer hele eller dele af vores virksomhed eller aktiver heri.

OVERFØRSEL TIL TREDJEPARTER UDEN FOR EU/EØS

Nogle af de tredjeparter, som vi overfører personoplysninger til, kan være lokaliseret uden for EU/EØS enten ved, at personoplysningerne fysisk opbevares uden for EU/EØS eller ved, at personoplysningerne kan tilgås af personer, der opholder sig uden for EU/EØS.

a. Opbevaring af dine personoplysninger
Dine personoplysninger vil blive opbevaret som anført i skemaet du finder opdateret her.

b. Dine rettigheder
Du har følgende rettigheder i relation til vores behandling af dine personoplysninger:

i. Retten til indsigt.
Du har ret til at anmode os om oplysninger om eller adgang til de personoplysninger, vi behandler om dig. Der er dog undtagelser, som betyder, at du ikke altid modtager alle de personoplysninger, som vi behandler.
ii. Retten til berigtigelse
Du har ret til at få urigtige personoplysninger om dig berigtiget. Du har også ret til at få fuldstændiggjort personoplysninger, som du mener er ufuldstændige.
Du kan se, gennemgå og ændre de fleste af dine personoplysninger ved at logge ind på din brugerkonto på vores hjemmesider eller i vores applikationer. Du bedes opdatere dine personlige oplysninger straks, hvis de bliver ændret eller er forkerte.
iii. Retten til sletning
Du har i visse tilfælde ret til at anmode om sletning af dine personoplysninger. Retten til begrænsning af behandlingDu har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.
iv. Retten til dataportabilitet
Du har ret til at modtage en kopi af dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format ved at kontakte os gennem de kontaktoplysninger, som fremgår i afsnit 1.4. Såfremt det er teknisk muligt, har du ret til at anmode om, at personoplysningerne bliver transmitteret direkte til en anden virksomhed eller person, der fungerer som dataansvarlig.
v. Retten til at gøre indsigelse
Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger. Det betyder, at du kan forhindre os i at behandle dine personoplysninger. Det gælder dog kun i visse tilfælde, og vi behøver ikke stoppe med at behandle dine personoplysninger, hvis vi kan give legitime grunde til at forsætte behandlingen af dine personoplysninger.
vi. Udøvelse af rettigheder
Udøvelse af ovennævnte rettigheder kan ske ved at kontakte os ved brug af kontaktoplysningerne anført ovenfor. Ønsker du at klage til Datatilsynet, kan dette dog ske ved brug af oplysningerne nævnt i
Retten til at klage
Hvis du ønsker at klage over vores behandling af dine personoplysninger, kan du kontakte Datatilsynet (https://datatilsynet.dk/).

Andre vigtige oplysninger
c. Forblive logget indHvis du bruger en offentlig eller delt computer, anbefaler vi, at du ikke vælger at forblive logget ind. Du og enhver anden bruger af den computer/browser, hvor du er logget ind, vil kunne se og få adgang til de fleste dele af din brugerkonto og udføre visse specifikke handlinger, mens du er logget ind, uden yderligere godkendelse.

Hvis du forsøger at ændre din adgangskode eller dit bruger-id, opdatere andre brugerkontooplysninger eller forsøger at udføre andre brugerkontoaktiviteter end ovenstående, kan du blive bedt om at indtaste din adgangskode.

Du kan typisk afslutte den session, hvor du er logget ind, ved enten at logge ud og/eller rydde dine cookies. Hvis du har aktiveret visse browserindstillinger for privatliv/beskyttelse af personoplysninger, vil lukning af browseren sikkert også afslutte den session, hvor du er logget ind.

Hvis du bruger en offentlig eller delt computer, bør du logge af og/eller rydde dine cookies, når du er færdig med at bruge vores tjenester, for at beskytte din brugerkonto og dine personoplysninger.

d. Uønsket eller truende e-mail
Vi tolererer ikke misbrug af vores tjenester. Afsendelse af uønsket eller truende e-mail og sms-beskeder er et brud på vores vilkår. Hvis du vil indberette Kazoom-relateret spam eller forfalsket e-mail eller misbrug af vilkår, bedes du underrette os på kundeservice@Kazoom.dk her.

e. Kommunikationsværktøjer
Vi kan scanne meddelelser automatisk og kontrollere dem for spam, virus, phishing og anden skadelig aktivitet, ulovligt eller forbudt indhold eller overtrædelser af vores vilkår, denne persondatapolitik eller vores øvrige politikker.

f. Børns privatliv
Vores websteder og applikationer henvender sig til et bredt publikum og er ikke beregnet til børn. Vi indsamler ikke bevidst personoplysninger fra brugere, der regnes for at være mindreårige i henhold til lovgivningen.

g. Tredjeparts persondatapolitik
Denne persondatapolitik omhandler kun vores brug og håndtering af dine personoplysninger i forbindelse med leveringen af vores tjenester og ydelser. Hvis du giver dine oplysninger til en tredjepart eller besøger en tredjeparts hjemmeside via et link fra vores tjenester, vil deres persondatapolitik være gældende for alle de personoplysninger, du giver til dem, eller de automatisk indsamler fra dig.

Vi kan ikke garantere for beskyttelsen af dine personoplysninger, når du giver dem til en tredjepart, og vi anbefaler dig at undersøge persondatapolitikken hos den tredjepart, du besøger, før du indgår i en transaktion og vælger at dele dine personoplysninger. Det gælder også, hvis disse tredjeparter deltager i et officielt samarbejde med os.

h. Sikkerhed
Vi prioriterer sikkerhed højt, og vi er stærkt engagerede i at sikre en kontinuerlig beskyttelse af personoplysninger. Vi har implementeret tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen. Vi gennemfører regelmæssigt interne opfølgninger i forhold til tilstrækkeligheden og efterlevelsen af politikker og foranstaltninger.

i. Ændringer
Vi anerkender, at gennemsigtighed er et løbende ansvar. Vi vil derfor løbende gennemgå og opdatere denne persondatapolitik. Ændringer hertil vil blive meddelt på vores hjemmeside, og væsentlige ændringer vil blive meddelt dig via e-mail, såfremt du har oplyst denne i forbindelse med en behandling, der omfattes af denne persondatapolitik.

12. SÆRLIGE FORHOLD, HERUNDER TEKNISKE ÆNDRINGER OG FEJLRETNINGER

a. Kazoom har til enhver tid ret til at foretage ændringer, som er nødvendige for at sikre en tilfredsstillende drift af Kazooms netværk.

b. I forbindelse med fejlretning af Kazoom Fiber kan det blive nødvendigt med et eller flere teknikerbesøg. Aftalen om Teknikerbesøg aftales direkte med Tekniker fra netejerens leverandør, som kontakter Kunden.

c. Kunden skal sikre, at teknikeren har adgang til leveringsadressen. Hvis Kunden ikke kan garantere adgang til leveringsadressen, skal netejerens leverandør have besked minimum 3 arbejdsdag før teknikerbesøget. Hvis teknikeren går forgæves, eller hvis Kunden giver for sen besked til netejerens leverandør om, at Kunden ikke kan være på leveringsadressen i det angivne tidsrum, har Kazoom ret til at fakturere for et forgæves teknikerbesøg efter den til enhver tid gældende prisliste, som findes her.

d. Kazoom kan kræve, at Kunden dækker omkostninger til fejlsøgning, hvis fejlen skyldes Kundens eget udstyr.

e. Hvis Kazoom konstaterer fejl i tilsluttet udstyr, der giver forstyrrelser eller ulemper for driften af Kazooms netværk, skal Kunden straks afhjælpe disse fejl. Eventuelle udgifter i denne forbindelse afholdes af Kunden.

f. Kazoom har ret til at ændre IP-adresser, installationer og øvrige forhold af hensyn til trafikken på og driften af Kazooms netværk.

13. ANVENDELSE OG BEGRÆNSNINGER

a. Kunden har ikke mulighed for at benytte præfiks-telefoni, dankortterminaler, frekvensbaserede alarmsignaleringskanaler eller DTMF-baserede funktioner sammen med Kazooms tjeneste.

b. Kazoom bærer intet ansvar for Kundens brug af tjenester på internettet.

c. Kunden må udelukkende anvende internet fra Kazoom til egne private formål, og forbindelsen må ikke anvendes til erhvervsmæssige formål eller deles med andre, og dette vil anses som misligholdelse af aftaleforholdet.

d. Misligholdelse af aftalen kan medføre helt eller delvist ophævelse af aftalen.

14. SÆRLIGT FOR INTERNET

a. Med internettjenesten fra Kazoom medfølger der en dynamisk IP-adresse. Kunden kan ikke få tildelt ekstra dynamiske IP-adresser. IP-adresser er Kazooms ejendom og kan ændres, såfremt det måtte være påkrævet. Eventuelle omkostninger forbundet med ændring og/eller tilpasning af Kundens tilsluttede udstyr i forbindelse med skift af IP-adresse er Kazoom uvedkommende.

b. Ved anvendelse af trådløst udstyr kan den pågældende internethastighed ikke garanteres ved Kundens udstyr.

c. Kazoom er ikke ansvarlig for
i. tab som følge af uopfordret eller uønsket fremsendelse til Kunden eller som følge af Kundens tab af personlige data eller installeret software.
ii. om der, med eller uden Kundens kendskab, bliver downloadet en fil, der efterfølgende får computeren til at ringe op til uønskede og/eller højt takserede telefonnumre.
iii. om kunden ved brug af internetforbindelsen inficerer sit udstyr eller programmer med vira, spyware & lignende.
iv. Kunden og tredjemands indbyrdes mellemværende, eksempelvis i forbindelse med handel på internettet.
v. Kazoom er ikke erstatningsansvarlig, såfremt den manglende levering af tjenester eller afbrydelse heraf skyldes forhold uden for Kazooms kontrol, herunder, men ikke begrænset til, lynnedslag, oversvømmelser, ildebrand, krig, terrorangreb, strejke, hærværk på fibernettet, strejke, lockout (også strejke og lockout blandt Kazooms egne medarbejdere), systemnedbrud eller uretmæssig leveringsnægtelse fra Kazooms leverandører.

d. Hvis Kazoom i oplysningsmateriale og lignende har anført en maksimal grænse for overført trafikmængde via internettjenesten, må Kunden ikke overskride disse grænser.

e. Det anses som væsentlig misligholdelse af aftalen, hvis:

i. Kunden udøver ulovlig kommunikation via e-mail, chat- & sociale tjenester eller andre former for internettjenester, herunder ved overtrædelse af straffelovens forbud mod racistiske budskaber, materiale anvendt i forbindelse med terroristvirksomhed, børnepornografi, nedgørelse af minoritetsgrupper med videre.
ii. Kunden medvirker til spredning af virus eller e-mails, som er uønsket for modtageren, eksempelvis spam, kædebreve eller lignende.
iii. Kunden groft og gentagne gange overtræder den til enhver tid gældende net-etikette, som er de uskrevne regler for god skik på internettet.iv. Kunden anvender internettjenesten til at krænke tredjemands immaterielle rettigheder, herunder ophavsrettigheder ved downloading, distribution eller lignende.
v. Kunden forsøger ulovlig indtrængen på andre brugeres terminaler eller andre netværk.
vi. Kunden portscanner andre computere på internettet.
vii. Kunden anvender forbindelsen i Erhvervsmæssig øjemed.

f. I tilfælde af tredjemands misbrug af Kundens internettjenester, påhviler det Kunden at dokumentere, at der var tale om misbrug uden Kundens vidende. Ved mistanke om misbrug, skal Kunden straks underrette Kazoom. Kunden hæfter over for Kazoom for tredjemands misbrug af Kundens internettjeneste, såfremt det ikke kan dokumenteres, at der var tale om misbrug uden Kundens vidende.

g. I tilfælde af angreb (eksempelvis i form af virus, hacking eller Ddos-angreb) af internettjenesten er Kazoom berettiget til uden varsel straks at afbryde tjenesten. Et angreb kan, men er ikke begrænset til at være, når nogen uberettiget forsøger eller har skaffet sig adgang til Kundens eller Kazooms it-systemer, sociale profiler, herunder mailkonti og programmer eller hvor et it-system bliver udsat for et systematisk og massivt antal forespørgsler eller forsøg på indlogning på fx en hjemmeside. Kazoom vil i så tilfælde hurtigst muligt og uden ugrundet ophold åbne for adgangen til internettjenesten igen, når det vurderes forsvarligt. Kunden er i tilfælde af en sådan lukning af internettjenesten ikke berettiget til kompensation for den periode, hvor Kunden ikke har adgang til dennes tjenester.

15. NETNEUTRALITET

www.kazoom.dk/netneutralitet er der yderligere oplysninger om trafikstyringsforanstaltninger, mængde, begrænsning, hastighed og andre tjenestekvalitetsparametre, up- og downloadhastigheder samt afhjælpende foranstaltninger, kunden har til rådighed i tilfælde af for lav hastighed.

16. TILSLUTNINGSAFTALE

www.kazoom.dk/tilslutningsaftale findes tilslutningsaftalen, som er netejerens vilkår for etablering af fiberforbindelsen omfattende denne aftale.

BILAG 1: STANDARDFORTRYDELSESFORMULAR

17. TVIST OG KLAGER

a. Kunden kan til enhver tid klage skriftligt til Kazoom. Klagen skal enten sendes pr. mail til kundeservice@kazoom.dk eller pr. post til:

Kazoom P/S  
Energivej 33
4690 Haslev

b. Kazoom vil senest 30 dage fra modtagelsen af klagen give Kunden et svar. Hvis Kunden er uenig i Kazooms afgørelse, kan afgørelsen ankes til:

Teleankenævnet
Axeltorv 6, 3. th.
1609 København K.

STANDARDFORTRYDELSESFORMULAR

Tak for din henvendelse. Vi har registreret din fortrydelse.
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Dato og underskrift
(Udfyldes kun ved brevforsendelse og ikke på website og e-mail)