SPØRGSMÅL OG SVAR

BESTILLING

Hvordan bestiller jeg?

Når du vil bestille KAZOOM fibernet, skal du som det første indtaste din adresse for at se, om vi kan levere KAZOOM på din adresse. Vores forsyningsområde er store dele af Østjylland, så hop hen på vores søgefelt og indtast din adresse. Så får du svar med det samme.

Hvis du bor på en adresse, hvor vi kan levere fiber, bestiller du blot i shoppen. Her tilmelder du dig også din betaling via MobilePay eller kreditkort, og så kører alt automatisk. Det er nemt – lige som vi har tiltænkt det. På enkelte adresser kan der være behov for, at en tekniker kommer ud for at tilkoble en given adresse til fibernettet. Er der behov for en sådan installation på din adresse, vil du blive kontaktet af AURA , der står for den fysiske installation. Du skal bare læne dig tilbage og lade vores teknikere klare opgaven. Selve Leveringstiden ligger på minimum 5-20 hverdage alt afhængig af, hvornår det passer ind i din kalender. Læs mere om leveringstiden under Hvad er leveringstiden?

Når din forbindelse er blevet aktiv, starter din betaling hos KAZOOM. Læs mere om betaling under Hvordan betaler jeg mit abonnement?  

Når du har bestilt, kan du godt begynde at glæde dig, for du får 1000/1000 Mbit/s. Så kan du bare give den gas. Det eneste, du skal sørge for, når du har KAZOOM, er en router. Hvis du ikke har din egen router, skal du altså huske at købe én. Ved bestilling kommer vi med forslag til, hvilke routere vi kan anbefale dig at købe. Men du vælger selvfølgelig selv. Vi vil bare gerne gøre det så nemt for dig som muligt, så vi har valgt at komme med nogle forslag. Hvis du vil læse om de forskellige routere, vi anbefaler, kan du læse mere under Hvilken router skal jeg vælge?