SPØRGSMÅL OG SVAR

OPSÆTNING OG INSTALLATION

Kan jeg få 1000/1000 Mbit/s trådløst på mit wi-fi?

At opnå 1000/1000 Mbit/s på en trådløs forbindelse er, helt ærligt, vanskeligt. Det kræver en længere teknisk forklaring, men den korte version er, at det afhænger af dit eget udstyr og din bolig. I forhold til udstyret vil du typisk kunne opnå en hastighed på max 300/300 Mbit/s på almindeligt udstyr – vel at mærke, når du er på en trådløs internetforbindelse. Hvis du har brug for at kunne opnå en højere hastighed på dit trådløse netværk, skal du investere i noget bekosteligt udstyr. I forhold til din bolig vil eksempelvis en betonvæg have indflydelse på hastigheden af dit wi-fi. Dit wi-fi-signal vil forringes af en betonmur, fordi signalet helt enkelt har svært ved at bryde igennem beton. Dét var den korte version, men hvis du er på udkig efter den lange version, kan du finde den under Hvad betyder 1000/1000 Mbit/s?