SPØRGSMÅL OG SVAR

OPSÆTNING OG INSTALLATION

Hvilken IP-adresse får jeg?

Gældende for kunder hos Fibernetudbyderen Aura:

Når du køber en KAZOOM internetforbindelse, får du tildelt en offentlig dynamisk IP-adresse.

Gældende for kunder hos Fibernetudbyderen Fibia:

Når du køber en KAZOOM internetforbindelse, får du tildelt en privat dynamisk IP-adresse. Hvis du ønsker en offentlig dynamisk IP-adresse, så kontakt os på kundeservice@kazoom.dk. Dét koster dig heldigvis ikke ekstra!

Gældende for alle kunder:

Du har ikke mulighed for at få en fast IP-adresse, og oftest er det heller ikke nødvendigt for dig som privatkunde. I enkelte tilfælde kan man som privatperson dog have brug for en fast IP-adresse: Hvis man eksempelvis har en server stående på sit hjemmenetværk, vil en fast IP-adresse være nødvendig. Det er en specifik efterspørgsel, og hvis du ikke efterspørger dét, har du som udgangspunkt ikke brug for en fast IP-adresse.

Har du behov for en fast IP-adresse, er der måder at omgå det på. Prøve fx. at google lidt på DDNS – Dynamic DNS – som er en måde at navngive dit netværk, så du ikke mere er afhængig af at skulle have en fast IP-adresse. Så er der også lidt penge sparet ved det.

IP-adressen, du får tildelt med KAZOOM, er en IPv4 adresse. Det er almindeligt kendt, at IPv4 adresser er ved at slippe op på verdensplan, og derfor er afløseren klar i form af IPv6 adresser. IPv6 adresser er ikke noget, KAZOOM har mulighed for at tildele, men det er også meget få kunder, der vil have et behov for at få IPv6 adresser. IPv6 adresser er overvejende nødvendigt til professionel brug og især til firmaer, der handler med lande, hvor IPv6 adresserne er mere udbredt. Hos KAZOOM følger vi selvfølgelig udviklingen og holder os opdateret om behovet for IPv6 adresser. På nuværende tidspunkt er der tilstrækkeligt med IPv4 adresser, og derfor er der endnu ikke et generelt behov for IPv6 adresser.