SPØRGSMÅL OG SVAR

ROUTER
OG FIBERBOKS

Skal jeg have udskiftet min fiberboks?

Har du i dag en fiberboks fra fibernetudbyder hhv. Aura eller Fibia, skal den i nogle tilfælde skiftes, når du skifter til KAZOOM. Det afhænger af, hvilken fiberboks du i dag har installeret i dit hjem.  

Du kan have 3 forskellige fiberbokse installeret i dag, og det kan være én af de tre nedenstående typer fiberbokse. 

1. En fiberboks med en indbygget router, hvor routerfunktionaliteten ikke kan slukkes

Hvis du har denne type fiberboks, skal du have udskiftet din fiberboks, da routerfunktionaliteten ikke kan slukkes. Dette gælder kun PtP-kunder (fiberboks uden gpon lampe).

2. En fiberboks med en indbygget router, hvor routerfunktionaliteten kan slukkes

Hvis du har denne type fiberboks, skal du ikke have udskiftet din fiberboks. Dette gælder kun PON-kunder (fiberboks med gpon lampe).

3. En fiberboks uden en indbygget router (så har du typisk også en ekstern router)

Hvis du har denne type fiberboks, skal du nogle gange have skiftet fiberboksen, da du skal over på en anden netværkstype.

Du skal ikke foretage dig noget

I forbindelse med skift af fiberboks er det vigtigt at pointere, at du ikke skal foretage dig noget. Vi kontakter dig, hvis du skal have udskiftet noget - så du skal bare læne dig tilbage og slappe af.

Det eneste, du skal sørge for, er din egen router. Vi har lavet nogle anbefalinger af routere, som du kan læse mere om, hvis du gerne vil have hjælp til at vælge en router.

Sidst men ikke mindst, skal det lige pointeres, at udskiftning af fiberboks ikke koster dig noget!